Springgymnastik
I springgymnastikken arbejder vi med spændende spring på gulvet, airtracken og minitrampolinen (trampet). Vi bruger også stortrampolinen og spring over hest for ekstra sjov og udfordring.
Afhængig af alderen fokuserer vi på grundlæggende færdigheder og teknikker på gulv, airtrack, springbræt og trampolin. Vi træner motorik, styrker nødvendige muskler og arbejder med spændstighed, smidighed og eksplosivitet, så gymnasterne kan mestre springgymnastikkens udfordringer.
Vores springhold er åbne for alle, og der er ingen niveaukrav for at tilmelde sig. Hvis træneren vurderer, at gymnasten passer bedre på et andet hold, vil dette blive kommunikeret til forældrene, så der kan skiftes hold.
Vores Springhold består enten af 55 minutters undervisning eller 1 time og 25 minutters undervisning: Se dette på hver enkelt hold.
Træningen på disse hold foregår uden forældre
OBS! Vi gør opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at annullere tilmeldinger fra nye medlemmer, hvis tilmeldingen sker før d. 16/6 kl. 18.00 2025.