Spring 6-8 år
I springgymnastikken kaster vi os ud i spændende spring på gulvet, airtracken og minitrampolinen (trampet), stortrampolinen og spring over hest.
Afhængig af alderen fokuserer vi på at lære grundfærdigheder og teknikker på gulv, airtrack, springbræt og trampolin. Vi træner motorik, styrker de nødvendige muskler og forbedrer spændstighed, smidighed og eksplosivitet, så gymnasterne kan mestre springgymnastikkens mange facetter.
OBS: Dette hold er åbent for alle, og der er ingen niveaukrav for at tilmelde sig. Hvis træneren vurderer, at gymnasten passer bedre på et andet hold, vil dette blive kommunikeret til forældrene, så der kan skiftes hold. Hvis du ønsker mere udfordring, anbefaler vi, at du tilmelder dig flere af disse hold på andre dage.
Træningen foregår uden forældre, og børnene bliver vejledt af vores dygtige trænere i at bruge redskaberne og lære basale gymnastiske bevægelser.
Holdet følger skolernes ferieplan, så der er pause, når skolerne har ferie. Vi glæder os til at se jeres børn til masser af sjov og udvikling!