Vores familiegymnastik er en enestående mulighed for at give dit barn et formspring i sin basale motorik. Samtidig får du og dit barn mulighed for en times leg og kvalitetstid sammen. Vi bygger baner ud af hallens redskaber, og gennem sjove og læringsrige aktiviteter og lege indøver vi barnets allerførste gymnastiske færdigheder.
Ud over vores familiesjov tilbyder vi også, traditionen tro, Hurlumhej, hvor du og dit barn kan få adgang til vores skønne faciliteter i en time under opsyn af en træner. Her er der ikke fastlagt undervisning, men derimod mulighed for at tonse rundt, springe og lege.
OBS! Når du tilmelder dig familiegymnastik, er det barnet, du skal tilmelde og ikke forælderen. Det er dog et krav på alle holdene i familiegymnastik, at der til træningen medfølger en voksen, der kan assistere og følge barnet rundt.
På dette hold er forældrene med til at assistere barnet og have det sjovt. Træneren vil instruere i benyttelse af redskaber, samt basale motoriske bevægelser og gymnastiske færdigheder. Træningen vil foregå på en sjov og aldersrelateret måde, som ikke blot er brugbart i gymnastik, men også i barnets generelle udvikling i hverdagen. Derudover undervises der i basale sociale færdigheder, herunder at lytte, følge instruktioner i forskellige aktiviteter (F.eks. farver, figurer og dyr.). Holdet giver dig en fantastisk mulighed for at have det sjovt sammen med dit barn.
Holdet følger skolernes ferie.